GENERELT

Beboerne i Landsbyen ejer i fællesskab fælleshuset, fællesarealer og fælles anlæg, herunder legeplads, fælles veje og varmerør fra fælleshuset til den enkelte bolig. 
Grundejerforeningen står for drift og vedligehold af fælleshus, fællesarealer og fælles anlæg.
Grundejerforeningen har endvidere vedligeholdelsespligt for fælles kloakanlæg til afvanding. 
DIN Forsyning håndterer spildevand og leverer drikkevand. DIN Forsyning leverer varme frem til fælleshuset. 

LEGEPLADS

Legepladsen skal være et sikkert og trygt sted for børn at lege.
Da der er offentlig adgang, er der krav om årlig inspektion, og vi får inspektionen udført af Nordisk Legepladsinstitut.
 

FÆLLESVEJE

Beboerne i Landbyen ejer i fællesskab de fælles privatveje i området, og beboerne har ansvaret for drift og vedligehold af vejene. 
 
I områdets deklaration er der særlige regler for vej-, sti- og parkeringsforhold.
 
Desuden er områdets veje er et opholds- og legeområde, som det fremgår af skiltet (markeret med rød pil) ved indkørslen til området.
 
 

Der er særlige færdselsregler i opholds- og legeområder
Det er tilladt at opholde sig og lege på vejen i hele dens bredde. Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km i timen).

De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående og legende børn.

 
Parkering
Jævnfør Færdselsloven, så er parkering forbudt udenfor afmærkede båse i et lege og opholdsområde. Alle køretøjer, som er for store til at være i disse båse, må derfor ikke parkere i området. Parkeringsbåsene er markeret med mørkegrå fliser og kan desuden ses på områdets deklarationsrids, se her.

Lastbiler, busser, campingvogne og bådtrailere må ikke parkeres på fællesveje og fællesarealer i henhold til områdets deklaration.
NOTE: Der er dog i grundejerforeningens bestyrelse enighed om, at man kan parkere campingvogne i op til 24 timer i forbindelse med afrejse og hjemkomst. (Som kommunens bekendtgørelse giver lov til)

Kassevogne og autocampere under 3.500 kg er ligestillet med personbiler og må derfor parkeres i parkeringsbåsene, såfremt de ikke er for store til at være i disse båse.
NOTE: Bestyrelsen opfordrer til at kassevogne, campingvogne/autocampere benytter fælleshusets parkeringspladser, dog ikke når der er arrangementer i fælleshuset hvor parkeringspladserne er forbeholdt gæster.
 

Referencer:
- Områdets deklaration §5 om vej-, sti- og parkeringsforhold, se her.
- Bekendtgørelse om særlige færdselsregler i opholds- og legeområder efter Færdselslovens §40
- Bekendtgørelse om standsning og parkering i Esbjerg Kommune